DEN VISE KROP
Jeg ønsker at bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til sundhed og sygdom.
Vores kloge krop – cellehukommelse
Videnskabelige forsøg med mus, beskriver cellers evne til at huske tidligere erfaringer igennem generationer, fra de tidlige år og gennem livet.
Så hvis du undrer dig over, hvorfor du ikke altid kan forstå dine egne reaktioner, bliver kaldt overfølsom, føler dig ekstra ramt over andres mening, gør som altid selvom du ønsker gøre andet, har triggere der gør dig vred, eller markante mening om et emne, måske føler dig sat i boks og ikke føler det er dit sande jeg andre ser, – ikke kan lide en bestemt madvare, så kan du søge dybt efter svar i fortiden og generationer tilbage.
Ifølge Bruce Lipton, amerikansk ph.d. grad i cellebiologi og kendt for sin syn på epigenetik, er cellerne i vores kroppe ikke blot passive programmerede enheder, men aktive deltagere, der kan påvirkes af deres omgivelser. Omgivelserne er både i det indre med tankerne og følelserne og det vi indtager af mad og informationer, – samt det ydre miljø og dem vi omgiver os med. Alt er aktive medspillere på vores indre tilstand. Andres energi, ord og adfærd påvirker os, og endnu mere, hvis vi tillægger dem og deres ord stor betydning eller de har en magt over os. Derfor forældre og ledere skal være deres ansvar meget bevidst.
Cellernes funktion og adfærd kan ændres som reaktion på de signaler og stimuli de modtager fra deres omgivelser.
Cellehukommelse manifesterer sig, når celler udsættes for en bestemt stimulus eller situation, og de husker denne erfaring fra tidligere.
Jeg beskriver i min kommende bog egne oplevelser, hvor ulykken og chokket både trigger risikoen for at dø, men også gamle angstfylde følelser og skam over ikke at være god nok, da jeg ikke kan være den mor, kone jeg ønsker være, og anerkendelse fra at arbejde som jeg plejer. Først reagerer jeg, fordi ikke kunne leve op til det jeg var tillært, min urhjerne troede jeg skulle gøre for at være god nok – men virkeligheden var jo, at følelsen altid havde boet i mig, oplært fra de mange utrygge situationer i barndommen. Følelsen af at skulle være noget og yde for at være god nok.
Det var der jeg begyndte at nørde med gentagelsesmønstre og hvor vigtigt det er at vores krop ved, at den er del af en større intelligens, der går ud over at præstere for at ha identitet. Den er del af naturen og med en ældgammel urhjerne og celler du kan påvirke.
Selvom vi dybt inde godt ved, at det ikke er det vi er eller laver, der afgør denne følelse, så er det ofte når mennesker bliver syge og ikke kan arbejde, går på pension, at de mærker følelserne ta over, mærker deres værd er defineret på ydre omstændigheder, og tanker og følelser begynder at overtage, fordi de ikke kan undertrykkes med arbejde, eller også dulmes med andre stimulanser som mad, alkohol, sex, tv og some.
I maven og som babyer, spejler vi vores omgivelsers reaktioner og emotioner og den indre følelse det giver. Især de første 0-3 år lagres oplevelser, udfra omsorggiveres adfærd, senere skolesystemet og venskaber.
Vores hjerne er som en computer, det er ikke sikkert du husker episoderne, men dit følelseliv og kroppen afslører hvordan alt står til. Denne forunderlige krop, kan slet ikke tåle at leve det hektiske liv, hvor ting ender i ren overlevelse og to do lister. Vores samfund er på mange planer, helt ude af balance, som jorden er det. Vi påvirker hinanden i en gensidig cyklus. Der er en grund til ventelisterne er tredoblet for unge der vil i terapi.
For eksempel kan en celle lagre information og ændre sin respons, hvis den tidligere er blevet udsat for en skadelig eller traumatisk begivenhed. Dette betyder, at cellen kan tilpasse sig og ændre sin adfærd, for at håndtere eller undgå skadelige stimuli bedre i fremtiden. Det var netop dette der fik mig til at søge dybere, i mine egne og andres gentagelsesmønstre, der pga stilstanden til at handle, fik afsløret min indre dialog.
Ifølge Lipton kan cellehukommelse også være forbundet med følelsesmæssige oplevelser og at celler kan påvirkes af følelser og holdninger, og at disse mentale og følelsesmæssige tilstande påvirker cellernes funktion og adfærd. Derfor kan positive følelser og tanker have en gavnlig effekt på cellerne, mens negative følelser og tanker kan have en skadelig virkning.
Denne filosofi antyder, at cellerne i vores krop er dynamiske og tilpasningsdygtige, og at de kan huske tidligere oplevelser og tilpasse sig i overensstemmelse med disse erindringer. Cellehukommelse kan derfor spille en vigtig rolle i kroppens evne til helbredelse og tilpasning, da cellerne kan ændre sig baseret på tidligere erfaringer og tilpasse sig for at opretholde sundhed og trivsel.
Jeg håber denne viden, kan gøre du forstår hvorfor din kloge urhjerne påvirkes, især de mange fra en meget turbulent barndom, der stadig oplever og undres over at der stadig er uro, følelser og kropslige reaktioner, selvom faren er ovre mange år før.
Det hjælper at være bevidst og huske du bor i en forunderlig krop.
Du er ikke alt det du er oplært til, hverken i at være kopi af dine forældre/omsorgsgiveres syn på verden, eller opvokse i et samfundssystem, der putter alle evner og mennesketyper i samme boks, ind i et skolesystem, der må siges at være voldsomt forældet.
Vi kan ændrer den indre tilstand, ved vi gør noget andet. Min egen erfaring er med, at gøre andet i 21 dage bevidst, eller via hypnoterapi eller tapping og leve mere i nuet og lade mig guide af en højere bevidsthed. Derudover en yderst venlig omsorgsfuld indre dialog, som du ville møde en du holder af. Ingen vokser af kritisk røst eller “ta dig sammen” energi.
Når en tilstand, et minde, et chok, en følelse fylder meget, og man samtidig tapper blidt på beroligende punkter på kroppen imens, så får kroppen både tilladelse til at føle det den gør, og indre impulser om at slappe af, og dermed oplever de fleste lettelse i det indre. Jeg forundres gang på gang over den domino effekt det har på mange andre områder.
I mit arbejde, bla med Feng Shui og livsfilosofiske behandlinger, oplever jeg, at ved at personen bliver bevidst om hvad der sker i og omkring dem, og alt de føler er der af en årsag, skabes en lettelse og indre venlighed. Det muliggør at tale om det vi har sværest ved at dele.
For mange beskriver denne udefinerbare følelse af at ha gjort noget galt, man ikke rigtig ved hvad er, og når andre opdager hvem den de virkelig er, og hvor lidt de kan, så forsvinder dem de holder af, – og cellerne husker følelsen at være forkert, blive gjort til grin i skolen, eller der hvor klappen går ned, mors og fars vrede blik, kroppen der sveder ved tanken om afslag eller stå foran andre. Nu kan forskning bekræfte – måske ligger der oveni angst fra vores forfædres angst under krigen, sult, at fremmed mad ikke smager.
Vores urhjerne vil så gerne sikre os beskyttelse, den skal bare lige ha lidt hjælp med at sortere i de reelle farer og du huskes på hvilket forunderlig liv du er del af.
Din “computer” skal igennem “antivirus program”, ikke alle systemer der er lagt ind gavner dig længere.
Generations traumer
Generations traumer er et komplekst fænomen, der beskriver den langvarige indvirkning af traumatiske oplevelser på efterfølgende generationer. Et af de mest iøjnefaldende eksempler på dette er barnebørnene af jøder, der overlevede Holocaust og ophold i koncentrationslejre. Videnskabelige studier har vist, at selvom disse efterkommere ikke personligt har oplevet begivenhederne, kan de stadig udvise adfærdsmæssige og psykologiske symptomer relateret til deres bedsteforældres traumer. Blandt de mange undersøgelser, der er udført for at belyse dette fænomen, er forsøg med mus blevet anvendt til at undersøge de mekanismer, der ligger til grund for generations traumer.
Gabor Maté er en canadisk læge, forfatter og taler, der er kendt for sit arbejde inden for områderne afhængighed, traumer, barndomsudvikling og mental sundhed. Han har skrevet flere bøger og holdt foredrag over hele verden, hvor han udforsker sammenhængen mellem fysiske, psykologiske og sociale faktorer i forhold til menneskers sundhed og trivsel.
En af Gabor Matés vigtigste bidrag er hans forståelse af sammenhængen mellem traumer og afhængighed. Han argumenterer for, at mange afhængigheder og problematiske adfærdsmønstre, herunder stofmisbrug og spiseforstyrrelser, kan være coping-mekanismer, der stammer fra tidligere traumatiske oplevelser. Han fremhæver betydningen af at se afhængighed som et symptom på underliggende traumer, snarere end som en karakterbrist eller personlighedsdefekt.
Maté fremhæver også betydningen af barndomsudvikling og de tidlige relationer, vi danner som afgørende for vores senere mentale og fysiske sundhed. Han påpeger, at traumatiske oplevelser i barndommen kan have langvarige virkninger og påvirke vores følelsesmæssige regulering, stressrespons og risikoen for at udvikle fysiske og psykiske lidelser senere i livet.
Et andet centralt tema i Gabor Matés arbejde er ideen om “mangel på næring”. Han hævder, at mange af os lider af en dybere form for sult, der ikke blot handler om fysisk føde, men om behovet for følelsesmæssig kontakt, kærlighed og anerkendelse. Han argumenterer for, at mange af vores destruktive adfærdsmønstre og afhængigheder kan ses som forsøg på at udfylde denne sult og fylde tomrummet i vores liv.
Gabor Maté er selv efterkommer af jødisk mor der sad i koncentrationslejr, han har haft stor indflydelse på mange menneskers forståelse af afhængighed, traumer og mental sundhed. Hans arbejde har bidraget til at skabe større opmærksomhed om vigtigheden af at anerkende og behandle traumer som en central faktor i menneskers liv og trivsel. Han har også udfordret eksisterende opfattelser af afhængighed og opfordret til mere medfølende og helhedsorienterede tilgange til behandling og forebyggelse.
Videnskabelige studier har dokumenteret, at traumatiske oplevelser kan have epigenetiske virkninger, hvilket betyder, at de kan ændre aktiviteten af gener uden at ændre selve DNA-sekvensen. Epigenetiske ændringer kan overføres mellem generationer og potentielt påvirke adfærd og helbred. Undersøgelser har vist, at overlevende af Holocaust og deres efterkommere har visse epigenetiske markører og ændringer i gener forbundet med stressrespons og emotionelle reaktioner. Disse ændringer kan bidrage til generations traumer og manifestere sig i form af psykologiske og adfærdsmæssige symptomer hos efterkommere.
Forsøg med mus: For at undersøge mekanismerne bag generations traumer og de mulige epigenetiske effekter har forskere udført forsøg med mus. I disse forsøg udsætter forskerne museunger for stressende situationer, der minder om de traumatiske oplevelser, deres forfædre har gennemgået. For eksempel har mus været udsat for lugte, der minder om de kemiske stoffer, der blev anvendt i koncentrationslejre. Resultaterne af disse forsøg har vist, at mus, der er afkom af stressede forældre, udviser ændret adfærd og reaktioner på stressende stimuli sammenlignet med mus, der ikke er udsat for denne arv.
Overførsel til mennesker: Selvom forsøg med mus ikke direkte kan generaliseres til mennesker, giver de os alligevel en indsigt i, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke efterkommere. Der er også en stigende mængde af kliniske observationer og kvalitative undersøgelser, der bakker om om at vi arver adfærd og følelser fra vores forfædre.